GylleSMS er etableret for at lette kommunikationen mellem landmændene og deres naboer. SMS’er og E-mail kan ikke afløse den personlige samtale over hækken. GylleSMS kan dog noget, som man ellers ikke kan, nemlig informere alle interesserede samtidig og tidsnok til de kan bruge informationen til at undgå de værste lugtgener.
Tjenesten gylleSMS er ejet af Landsforeningen af Danske Svineproducenter, men udbydes til alle landbrugere, som har behov for at varsle om udbringning af husdyrgødning, spildevandsslam etc.
Tjenesten finansieres forløbig af Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Med tiden vil der blive tale om en vis brugerbetaling til dækning af udgifterne.
For naboer som gerne vil have besked om gyllekørsel er tjenesten gratis.
Systemet er udviklet af LandIT